Arbejdsløsheden i USA er langt højere end de officielle tal, hvis man også tæller folk på uønsket deltid og såkaldte modløse arbejdere med. Det siger Dennis Lockhart, centralbankchef i Atlanta.
Han hævder, at hele 16 procent af befolkningen kan betegnes som arbejdsløse, fordi også folk, som ikke længere søger arbejde, og folk på uønsket deltid bør omfattes.
- Hvis man tæller folk med, som gerne vil have et arbejde, men som ikke leder længere - såkaldte modløse arbejdere - og folk, der arbejder deltid, men som ønsker længere arbejdstid, så øges andelen af arbejdsløse til 16 procent, siger Lockhart.
Og selv om der ser ud til at være bedring på vej for den amerikanske økonomi, venter Lockhart, at arbejdsløsheden vil holde sig på et højt niveau i lang tid fremover.
Den officielle arbejdsløshed i USA lå i juli på 9,4 procent.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker