Langt flere kvinder end mænd er på overførselsindkomster
Mere end 60 procent af dem, der sidste år var i et fleksjob, jobafklaringsforløb eller modtog ledighedsydelse, var kvinder, skriver avisen.dk. Foto: Www.colourbox.comFree/Www.colourbox.com
På ni ud af 11 forskellige overførselsindkomster er kvinder overrepræsenteret, skriver medie.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Langt flere kvinder end mænd havner på overførselsindkomst. Det skriver avisen.dk.
Kvindernes internationale kampdag rejser ofte debatten om, hvorfor der er flere mænd end kvinder, der sidder i bestyrelser og i chefstole.
Men det er ikke kun i ledelseslaget, at der er en skæv fordeling mellem kønnene.
Flere kvinder end mænd modtager nemlig understøttelse, viser tal trukket fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Avisen.dk har undersøgt, hvor mange personer mellem 16-66 år, der var på en overførselsindkomst i 2016.
Annonce
På ni ud af 11 forskellige overførselsindkomster var kvinderne overrepræsenteret, viser undersøgelsen.
For eksempel var der 62 procent kvinder blandt de i alt 21.903 personer, der i løbet af sidste år var i et ressourceforløb.
Og mere end 60 procent af dem, der sidste år var i et fleksjob, jobafklaringsforløb eller modtog ledighedsydelse, var kvinder.
En forklaring på den skæve kønsfordeling kan være, at udbrændthed og stress tit rammer ansatte i omsorgsfag, som typisk er besat af kvinder, pointerer kønsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup.
- Som børnehavepædagog, sosu eller lærer skal du være til stede på en helt anden måde end i et håndværkerjob, hvor du kan samarbejde om tingene og godt kan holde frokostpause. Det giver kvinderne nogle andre former for stress, siger hun til avisen.dk.
Der er dog få undtagelser. Når man ser på, hvem der var på kontanthjælp sidste år, var lidt over halvdelen mænd. Blandt dem, der modtog integrationsydelse, var der også flere mænd.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde