Langvarig gidseltagning udløser protester i Armenien
En fire dage lang gidselsituation har udløst voldelige protester i Jerevan. Mindst 50 meldes sårede torsdag.
Mindst 50 mennesker, herunder 25 betjente, er sårede efter en nat med sammenstød mellem politi og demonstranter i Armeniens hovedstad, Jerevan.
Volden er blevet udløst af en gidselsituation, der nu er gået ind i sit fjerde døgn. Det oplyser landets sundhedsministerium ifølge Al-Jazeera torsdag.
Søndag morgen indtog bevæbnede mænd en politistation i distriktet Erebuni i Jerevan og dræbte en betjent og tog flere andre som gidsler. Blandt gidslerne er Armeniens vicepolitichef og vicepolitichefen i hovedstaden.
Armenske nyhedsbureauer rapporterer, at de bevæbnede mænd kræver, at Jirair Sefilian, en tidligere oppositionsleder og militærchef, bliver løsladt.
Ifølge nyhedsbureauet AFP kræver gidseltagerne ligeledes, at præsident Serzh Sarkisian træder tilbage.
Fire gidsler blev befriet i løbet af søndag og mandag. Fire andre holdes fortsat fanget på politistationen.
Protesterne i Jerevan fortsatte ud på de tidlige morgentimer torsdag. Omkring 2000 demonstranter byggede barrikader foran uropolitiets afspærringer. Politiet reagerede med prygl og anholdte en lang række demonstranter.
Jirair Sefilian og seks af hans tilhængere blev anholdt i juni. Myndighederne mistænker dem for at planlægge angreb på blandt andet regeringsbygninger.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker