Lastbil torpederer optog under fejring af Bastilledagen
Under fejringen af Frankrigs nationaldag i byen Nice har en lastbil ramt en stor gruppe mennesker.
Der meldes om paniske scener i den franske by Nice, hvor en lastbil angiveligt er kørt ind i en folkemængde under fejringen af Frankrigs nationaldag, Bastilledagen.
Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Lokale myndigheder betegner episoden som "et angreb", og de opfordrer folk i byen til at blive inden døre.
På det sociale medie Twitter deler øjenvidner angiveligt billeder fra ulykkesstedet. Billederne viser mennesker, som ligger livløse på gaden. Billederne er ikke officielt bekræftet.
En reporter fra AFP beskriver, hvordan et hvidt køretøj ramte menneskemængden med høj fart, efter at folk var ved at forlade den berømte Promenade des Anglais efter den årlige fejring af Bastilledagen.
- Vi så, at folk blev ramt, og der fløj murbrokker og støv ud over det hele, siger han ifølge AFP.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker