Latino-vælgeres økonomiske bekymringer får dem til at stemme på Trump

Nicaraguanske Linda Fornos, som er amerikansk statsborger, vil stemme på Donald Trump ved præsidentvalget i november.

Ved sidste valg stemte hun på Demokraterne.

Hun mener, at ukontrolleret indvandring skader hendes families evne til at forsørge sig selv.

Indvandrere fra Syd- og Mellemamerika - latinoer - udgør den hurtigst voksende etniske gruppe af stemmeberettigede i USA.

Det er en gruppe, som traditionelt har foretrukket Demokraterne ved præsidentvalg.

Men meningsmålinger viser, at et stigende antal latinoer støtter Republikanerne.

En tendens, der udgør et stort problem for vicepræsident Kamala Harris.

Fornos, som har boet i USA i 16 år, talte til Republikanernes nationale konvent i Wisconsin i midten af juli.

Hun argumenterer for, at "Biden-økonomien" har gjort livet næsten umuligt for hende og hendes familie.

- En af mine sønner har tre job, og den anden har to. Det er seks job for tre personer bare for at overleve i Bidens økonomi, sagde hun.

De åbne grænser gør problemet endnu værre, mener hun.

- Det er foruroligende at se, at der bliver brugt millioner af dollar på at hjælpe migranter, som er kommet hertil på ulovlig vis, mens hårdtarbejdende familier, som har gjort det på den rigtige måde, må kæmpe.

Der bor næsten 64 millioner mennesker af latinamerikansk afstamning i USA.

Det er cirka 20 procent af befolkningen ifølge målinger fra 2022.

Ifølge Pew Research Center er 36 millioner af dem stemmeberettigede.

Og af de anslåede 16,5 millioner, der stemte i 2020, støttede 59 procent den demokratiske kandidat, Joe Biden.

Mens nogle forventede, at Trumps kampagneløfte om massedeportationer af illegale migranter - eller hans fordømmelse af dem som voldtægtsforbrydere og kriminelle - ville støde latinamerikanske vælgere, så støtter folk som Fornos ham.

- Faktum er, at ulovlig indvandring gør mest ondt på lovlige indvandrere, siger hun.

Demokraterne har set deres dominans blandt latinamerikanske vælgere falde støt.

De gik fra at have en fordel på tre-til-en i 1970'erne til cirka to-til-en i dag, siger Benjamin Marquez, der er politolog ved University of Wisconsin.

Den republikanske strategi er ifølge Marquez ikke at vinde de latinamerikanske stemmer direkte, men at "barbere nok latinamerikanske stemmer af" til at sejre.

Og det vil republikanerne nå i mål med, lyder det fra Jorge Martinez, en strateg fra det konservative America First Policy Institute.

Han forudser, at Trump og J.D. Vance, hans kandidat som vicepræsident, vil vinde "langt størstedelen af de latinamerikanske stemmer".

Den første Trump-regerings politik bragte ifølge Martinez velstand og sikkerhed til latinamerikanske vælgere.

Vanessa Faura, der er født i Peru, men nu er amerikansk statsborger, talte også på det republikanske konvent.

Hun sagde, at Bidens politik havde gjort det modsatte.

I dagens økonomi "overlever" latinoer blot, og nogle gange føler de sig ikke bedre stillet end i de lande, de forlod, siger hun.

Republikanerne holder Harris ansvarlig for migrationskrisen, da Biden gav hende en ledende rolle i håndteringen af den.

Hun er dog stadig vellidt af mange latinoer. En nylig CNN-undersøgelse viste, at Harris er seks procentpoint mere populær blandt gruppen end Biden.

Marquez mener, at dynamikken i latinoernes stemmeafgivning kan ændre sig, nu hvor Harris ser ud til at blive kandidat.

Mange latinoer med lavere indkomst kunne have været fristet til at blive hjemme den 5. november, siger han.

- Men nu hvor Harris er på stemmesedlen, vil de måske gå ud og stemme.

/ritzau/AFP