Elfenbenskystens hårdt pressede leder, Laurent Gbagbo, skjuler sig i præsidentpaladset i Abidjan, mens forhandlingerne om hans tilbagetrækning angiveligt fortsætter.
Gbagbo nægter fortsat at anerkende rivalen Alassane Ouattara som landets lovformelige præsident.
Frankrig og FN har ellers bedt Gbagbo underskrive et dokument, hvor han afgiver magten i Elfenbenskysten og anerkender Ouattara som sin efterfølger på præsidentposten.
- Jeg anerkender ikke Ouattaras sejr. Hvorfor vil I have mig til at underskrive dette? sagde Gbagbo i et telefoninterview med den franske tv-station LCI tirsdag aften.
Franske myndigheder oplyser, at forhandlingerne med Gbagbo fortsætter, og at han endnu ikke har overgivet sig.
- Men jeg håber, at vi er ved at overtale Hr. Gbagbo til at opgive magten og lade Alassane Ouattara tage over, siger Frankrigs udenrigsminister Alain Juppe.
Gbagbo har klamret sig til magten i Elfenbenskysten siden november, hvor han ifølge landets valgkommission tabte anden runde af præsidentvalget til Ouattara.
De blodige kampe, der har hærget Elfenbenskysten på det seneste, ebbede ud tirsdag aften - og natten forløb tilsyneladende roligt kun afbrudt af sporadiske skyderier.
Laurent Gbagbo fastholder, at det eneste, der kan bringe freden tilbage til Elfenbenskysten, er forhandlinger mellem de to fløje.
- Jeg er forbløffet over, at et lands tilstand bliver spillet som et slag poker i udenlandske hovedstæder, sagde han i interviewet med den franske tv-station.
FN's mission i Elfenbenskysten siger, at Gbagbos nærmeste rådgivere har forladt ham.
-Han gemmer sig i en bunker i kælderen under præsidentpaladset med en håndfuld andre personer, lyder meldingen fra FN.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker