Lavaen strømmer langsommere fra vulkanen på La Palma
Røg stiger til vejrs fra Cumbre Vieja-vulkanen på øen La Palma. 5500 mennesker er evakueret. Foto: Jose Maria Montesdeoca/Ritzau Scanpix
Jose Maria Montesdeoca/Ritzau Scanpix
Lavaen fra vulkanen i De Kanariske Øer når næppe havet i aften, siger myndighederne.
Noget af kraften er i øjeblikket gået af vulkanen Cumbre Vieje, der er i udbrud på La Palma, en af De Kanariske Øer.
Reuters skriver, at lavastrømmen bevæger sig langsommere mod Atlanterhavets kyst end tidligere antaget.
De lokale myndigheder siger, at lavaen mandag aften er nået til omkring halvvejs mellem vulkanen og havet.
Det ser således ud til, at lavaen ikke når havet i aften.
Myndighederne har advaret om, at der kan komme eksplosioner og skyer af giftig gas, når den meget varme lava rammer det kolde hav.
Vulkanen gik i udbrud søndag, og siden er omkring 5500 mennesker blevet evakueret fra området ved vulkanen.
100 boliger er meldt ødelagt, skriver nyhedsbureauet AFP, men ingen mennesker er kommet noget til.
Luftbilleder viser aske og lavastrømme, som driver ned ad vulkanens sider.
Cumbre Viejas udbrud er ikke kommet ud af det blå.
Alarmberedskabet har været højt på øen, da over 22.000 rystelser blev registreret omkring vulkanen på en uge.
Der bor omkring 80.000 mennesker på La Palma. Vulkanen ligger i den sydlige del af øen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet