DR's krimisucces "Forbrydelsen" bliver snart en realitet på amerikansk tv. Den amerikanske tv-station AMC har sendt en prøveepisode af første afsnit af den danske serie. Og det er gået så godt, at serien nu bliver sat i produktion. Det skriver det amerikanske medie Hollywood Reporter.
Prøveafsnittet fik titlen "The Killing" - "Drabet" på dansk. Men den endelige serie, som forventes at starte i 2011, vil få et andet - og indtil videre ukendt - navn.
Seriens historie vil udspille sig i byen Seattle, mens optagelserne vil finde sted i Vancouver. Ifølge Hollywood Reporter bliver serien sendt over 13 afsnit.
Tv-stationen AMC sender i forvejen blandt andet den succesrige serie "Mad Men", der har høstet mange tv-priser.
AMC købte i januar rettighederne til "Forbrydelsen" af DR. Joel Stillerman, senior vice president hos AMC, sagde i forbindelse med købet, at selskabet havde store forventninger til serien.
- Der ligger et bemærkelsesværdigt talent bag serien, og den giver os en sjælden mulighed for at hæve barren markant i dramagenren, sagde Joel Stillerman dengang i en pressemeddelelse fra DR.
- Den er et meget spændende skridt i vores fortsatte udvikling for at præsentere nyskabende og sofistikeret historiefortælling med bred appel.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker