Laveste antal drab i en menneskealder i New York
Antallet af drab i New York er faldet så meget i år, at der er tale om det laveste antal siden 1963.
Borgmester Michael Bloomberg siger, at der indtil nu er myrdet 414 mennesker i millionbyen i 2012. I fjor blev der i alt myrdet 515 mennesker.
Holder tallet på 414 drab, er der tale om et fald på 19 procent, og det er samtidig det laveste antal drab siden 1963.
I slutningen af november vakte det opsigt, at New York havde oplevet et døgn helt uden anmeldelser om vold til politiet.
Det var, så længe nogen kan huske, første gang, at millionbyen oplevede et døgn, uden at politiet blev tilkaldt på grund af voldshandlinger.
Ikke et eneste drab, intet skyderi, knivstikkeri eller andre voldelige episoder.
Det er ellers ikke længe siden, at det var helt andre tider i storbyen.
Så sent som i sommer gennemlevede indbyggerne det, en tabloidavis kaldte "en sommer af blod".
Faldet i antallet af drab betyder da heller ikke, at kriminalitet er et ukendt fænomen i New York - langtfra.
I november rapporterede lokale medier, at der var sket en stigning på ni procent i antallet af lommetyverier, og det tilskrev politiet en stigende appetit på smartphones fra tyveknægtenes side.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde