Lavine dræber seks personer ved Mont Blanc
Foto: Jean-Pierre Clatot /Scanpix
Jean-Pierre Clatot /Scanpix
Mindst seks mennesker er omkommet og otte kvæstet i en lavine i bjergene omkring Mont Blanc, oplyser fransk politi.
Redningstjenester befinder sig på ulykkesstedet.
De lokale myndigheder betegner ulykken som "den mest dødelige i de seneste år".
- Der er rapporter om savnede mennesker, meddeler politiet.
Kort efter klokken 10 lykkedes det redningsfolk at få de første fem bjergvandrere ført ned af bjerget Mont Maudit, skriver det lokale medie ledauphine.com.
Det var én af de kvæstede, som klokken 5.25 torsdag morgen slog alarm, efter lavinen havde ramt dem.
Ifølge BBC og flere lokale franske medier er der formentlig flere udlændinge blandt de døde og kvæstede.
Udenrigsministeriets borgerservice kan hverken be- eller afkræfte, om der skulle være danske statsborgere blandt ofrene.
Myndighederne i bjergbyen Chamonix har bebudet et pressemøde om ulykken senere torsdag.
Mont Maudit er med 4465 meter det tredjestørste bjerg i dette område af Alperne.
Om sommeren bruger bjergvandrere og -klatrere bjerget til at nå op på Mont Blancs tinde.
Bjergvandrerne på Mont Maudit bestod af to grupper. I hver gruppe var deltagerne knyttet sammen med et tov.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker