Lavine rammer seks skiløbere i Schweiz
Et sneskred er væltet ned over en skråning nær Andermatt i Schweiz. Foto: Marc Ruppert/Reuters
Marc Ruppert/Reuters
Andermatt i Schweiz ramt af lavine. Seks personer reddet. Politiet vil gennemsøge hele området for skiløbere.
Redningsfolk i skisportsområdet Andermatt er i fuld gang med at gennemsøge et område, der tidligere torsdag blev ramt af en lavine.
Der er ikke indløbet meldinger om savnede personer, men politiet tager ingen chancer.
Hele området bliver gennemsøgt for en sikkerheds skyld, siger Reto Pfister, talsmand for politiet, på et pressemøde.
Han oplyser, at seks skiløbere blev ramt af lavinen - eller mindst seks.
To blev reddet ud af sneen med mindre kvæstelser. Fire andre blev enten reddet uden skrammer eller kom selv fri af sneen.
Alle seks skiløbere er schweizere, skriver nyhedsbureauet dpa.
Tidligere torsdag sagde vidner, at de havde set, at lavinen begravede skiløbere.
Nyhedsportalen 20min.ch citerer Pfister for at sige, at lavinen var 300 meter lang og 60 meter bred.
- Vidner fortæller, at folk blev begravet (i snemasserne, red.), sagde talsmanden tidligere til dpa.
- Sådanne beretninger bliver altid taget alvorligt. Vi antager i øjeblikket, at flere mennesker er begravet.
Det var også baggrunden for, at politiet igangsatte en redningsoperation med helikoptere.
En videooptagelse fra et vidne er lagt på avisen Blich's netavis. Den viser, hvordan sneen buldrer ned ad en skråning mod et område, der blev brugt af mange skiløbere.
Flere af dem syntes at være i lavinens bane.
Det er ikke klart, om der er tale om nogle af de seks personer, der er reddet ud af sneen.
Myndighederne i Andermatt har oprettet en hotline, hvor pårørende kan få information om familiemedlemmer i skiområdet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned