Lavrov fortsætter kartoffeljoke med Kerry i Rusland
John Kerry er tirsdag på besøg hos Vladimir Putin, og præsidentens talsmand øjner vej mod normalisering.
Den russiske udenrigsminister gjorde et frisk forsøg på at bryde isen, da han tirsdag tog imod sin amerikanske kollega i sortehavsbyen Sotji efter mere end et års strid over blandt andet konflikten i Ukraine.
Sergej Lavrov mødte sin gæst John Kerry med to velkomstgaver: En kurv med tomater, og en anden med kartofler.
Kartoffelgaver er en løbende spøg mellem de to udenrigsministre. Kerry gav den russiske minister to store amerikanske kartofler i januar sidste år.
Madgaven var samtidig en direkte påmindelse om de russiske sanktioner på amerikanske og europæiske fødevarer.
USA og EU har ligeledes indført sanktioner mod Rusland.
Kerry havde også en slags stikpille med til sin vært. Den amerikanske udenrigsminister havde medbragt forskellige russiske avisklip, som ifølge Kerry ikke "afspejler potentialet" mellem de to lande.
De to udenrigsministre holdt møde i fire timer, før Kerry efterfølgende mødes med Vladimir Putin.
- Det er muligt at nå frem til en normalisering gennem dialog og et tættere samarbejde om løsninger på internationale problemer, siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov.
Han tilføjer ifølge nyhedsbureauet Reuters:
- Det er ikke Rusland, som er skyld i, at forholdet er kølnet.
Kerry er i Rusland for blandt andet at diskutere Ukraine og konflikter i Mellemøsten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned