Lavrov: Rusland afviser ikke et møde mellem Putin og Biden
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger tirsdag, at Rusland ikke vil afvise et møde mellem præsident Vladimir Putin og præsident Joe Biden ved det kommende G20-tomøde. (Arkivfoto). Foto: Russian State Duma/Reuters
Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger, at Moskva er parat til at lytte til alle forslag.
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger tirsdag, at Rusland ikke vil afvise et møde mellem præsident Vladimir Putin og præsident Joe Biden ved det kommende G20-tomøde.
Han siger Moskva vil overveje det, hvis sådan et forslag bliver stillet.
I et interview på det statslige tv siger Lavrov, at Rusland er villig til at lytte til forslag vedrørende fredsforhandlinger, men han kan ikke på forhånd sige, hvad en sådan proces vil føre til.
Ifølge Lavrov har amerikanske embedsmænd - deriblandt rådgiver i Det Hvide Hus, John Kirby - sagt, at USA er åben for forhandlinger, men at Rusland har afvist.
- Men det er en løgn. Vi har ikke modtaget nogle seriøse forslag om at tage kontakt, siger Lavrov.
I en kommentar til muligheden for, at Tyrkiet kunne være vært for forhandlinger mellem Rusland og Vesten siger Lavrov, at Moskva er parat til at lytte til alle forslag.
Han siger, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, vil have muligheden for at fremlægge forslag for Putin, når de begge besøger Kasakhstan i denne uge.
Udtalelserne fra Lavrov kommer i den ottende måned af krigen i en fase, hvor Ruslands invasion næsten er gået i stå, og hvor de russiske styrker er blevet tilføjet en række nederlag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker