Lavrov: Slut med internationale møder om Ukraine
Der skal ikke afholdes flere internationale møder og forhandlinger om Ukraine. Nu må Ukraine og de prorussiske separatister selv finde ud af det.
Det siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i en kommentar til folkeafstemningerne om løsrivelse i de to østukrainske regioner Donetsk og Lugansk.
- At holde endnu et møde mellem fire parter giver ikke nogen mening, mener han.
Han henviser til de møder, der har været mellem Ukraine, Rusland, EU og USA.
- Vi har ikke noget ønske om at gentage, hvad der allerede har fundet sted, siger han og konstaterer, at det nu gælder dialog og forhandlinger mellem regeringen i Kijev og deres prorussiske modpart i det østlige Ukraine.
Lavrov gentog den erklæring, som Kreml tidligere på formiddagen udsendte om folkeafstemningen i det østlige Ukraine søndag.
Her hedder det, den russiske regering anerkender resultatet, og at det nu skal føres ud i livet på civiliseret vis
Det ligner umiddelbart russisk opbakning til, at de to ukrainske regioner løsriver sig fra Ukraine.
Spørgsmålet er, om de prorussiske separatister vil søge optagelse i den russiske føderation, som det skete efter en folkeafstemning på den ukrainske halvø Krim i marts.
Efterfølgende vedtog det russiske parlament at gøre Krim til en del af Rusland.
EU og USA har fordømt folkeafstemningerne i det østlige Ukraine og betegner dem som blottet for legitimitet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned