Lavrov: Vesten skal garantere at Ukraine er neutralt
Rusland vil have garantier fra Vesten om Ukraines neutralitet, siger udenrigsminister Sergej Lavrov.
Det synes på ny at understrege Ruslands modvilje over for, at Ukraine en dag bliver en del af Nato.
Lavrov siger til russiske nyhedsbureauer, at Rusland er klar til fælles forhandlinger med USA, EU og repræsentanter for Ukraine allerede i næste uge.
Her kan også indgå drøftelser om Ukraines gasgæld i Rusland, siger han.
Det er tvivlsomt, om USA, EU og Ukraine vil deltage i forhandlinger, for Rusland har tidligere på ugen insisteret på, at repræsenter for de pro-russiske separatister i det østlige og sydlige Ukraine skal deltage i mødet.
Pro-russiske demonstranter har siden søndag holdt lokale regeringsbygninger besat i det østlige Ukraine, og de har opfordret Rusland til at komme dem til undsætning.
Ukraines regering siger, de vil blive fjernet med magt, hvis de ikke frivilligt forlader bygningerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned