Le Pen har støtter nok til at stille op
Formanden for det indvandrerkritiske parti Front National har nu indsamlet de nødvendige 500 underskrifter fra folkevalgte og er formelt inde i kampen om præsidentposten.
- Jeg har mine 500 underskrifter og vil dermed være kandidat i præsidentvalget, siger Marine Le Pen, der er i januar sidste år overtog formandsposten fra sin far, partistifteren Jean-Marie Le Pen.
Hvis det ikke var lykkedes Le Pen at indsamle den nødvendige støtte fra borgmestre, regionalrådsmedlemmer og parlamentsmedlemmer inden fredag, kunne det have haft stor betydning for valgets udfald.
I så fald ville mange af hendes vælgere formentlig have foretrukket den borgerlige præsident Nicolas Sarkozy, som ellers står til at tabe til Socialistpartiets kandidat, François Hollande.
Le Pen ligger ifølge meningsmålingerne på en tredjeplads, men er for langt efter Sarkozy og Hollande til for alvor at udgøre en trussel mod dem.
Det er ventet, at den siddende præsident og den socialistiske udfordrer får flest stemmer i første valgrunde den 22. april og går videre til anden runde, der finder sted 6. maj.
Her peger den nyeste meningsmåling på, at Hollande vil vinde over Sarkozy med omkring ni procentpoint.
/ritzau/Reuters
Tre dage inden fristen udløber for at blive kandidat ved præsidentvalget i Frankrig, er papirarbejdet faldet på plads for højrenationalisten Marine Le Pen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned