Le Pen ønsker nyt partinavn: National Samling
Marine Le Pen foreslår et navneskift til "National Samling" (Rassemblement National), skriver AFP.
I det franske højrefløjsparti Front National foreslår partileder Marine Le Pen et navneskift til "National Samling" (Rassemblement National), skriver nyhedsbureauet AFP.
Front National, der er samlet til en kongres i den nordfranske by Lille, ventes senere søndag at vedtage det nye navn. Det er tanken, at navnet skal være med til at ændre partiets image.
Partiet forsøger at finde en ny dynamik, ni måneder efter at Marine Le Pen led nederlag til Emmanuel Macron ved det franske præsidentvalg i et opgør mellem franske globalister og nationalister.
Marine Le Pen blev tidligere søndag genvalgt som partileder. Hun var den eneste opstillede kandidat.
Men den 49-årige politiker har virket svækket siden valgopgøret med Macron. Der fremsættes mange spekulationer om, hvorvidt hun kommer til at overlade lederposten til en anden inden præsidentvalget i 2022.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde