Frankrigs højrenationalistiske parti, Front National, har valgt den 42-årige Marine Le Pen som ny leder. Det siger flere anonyme kilder, som dermed foregriber den officielle udnævnelse, der først ventes søndag.
Le Pen vandt angiveligt en overbevisende sejr over sin største rival, Bruno Gollnisch.
- Hun har vundet afstemningen med et pænt forspring over modkandidaten, siger kilder på partikongressen i den franske by Tours.
Marine Le Pen får fuld opbakning af sin 82-årige far, Jean-Marie Le Pen, der lørdag gik af som leder af partiet.
Han rystede Frankrig og Europa, da han i 2002 blev nummer to ved et præsidentvalg og kom ud i en anden valgrunde mod daværende præsident Jacques Chirac.
Datteren understreger, at der er stor forskel på hendes og farens politik. Marine Le Pen vil modernisere partiet og lokker nye vælgere til med en mindre ekstrem tone.
Men det ideologiske grundlag fornægter sig ikke, og lige som sin far er også den nye partileder kendt for sine kontroversielle udtalelser.
I sidste måned sammenlignede hun muslimer, der beder på gaden uden for fyldte moskéer, med nazisternes besættelse.
Alligevel menes hun at blive en alvorlig trussel mod præsident Nicolas Sarkozy i det næste franske præsidentvalg i 2012.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde