Tre mistænkte medlemmer af den baskiske terrorbevægelse ETA er anholdt i det franske skiområde Le Corbier, rapporterer spanske medier onsdag.
Anholdelserne skal være foretaget efter samarbejde mellem fransk og spansk politi. De kommer efter en bølge af bombeattentater i Spanien i den seneste tid. Attentater, der har kostet to mennesker livet.
Ifølge de spanske rapporter er der tale om tre personer, som er blandt de mest eftersøgte af de spanske myndigheder.
Avisen El Pais' netavis skriver, at en af de anholdte er Alberto Machain Beraza, som menes at have været indblandet i to attentater i juli. Det ene attentat sårede 46 mennesker i det nordlige Spanien, mens det andet dræbte to på Mallorca.
ETA har under sin kampagne for et baskisk hjemland i de seneste 40 år dræbt flere end 800 mennesker.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned