Den reformvenlige tidligere iranske præsident Mohammad Khatami er kommet med i en ny protestbevægelse, som blev etableret for at anfægte resultatet af præsidentvalget i juni.
Det rapporterede det iranske nyhedsbureau Ilna tirsdag.
Bevægelsen blev stiftet af Mirhossein Mousavi, den mest prominente af de iranske præsidentkandidater, der ifølge den officielle optælling tabte til præsident Mahmoud Ahmadinejad.
Siden har en anden præsidentkandidat fra oppositionen, Mehdi Karroubi, sluttet sig til bevægelsens ledelse.
Bevægelsen har navnet Håbets Grønne Sti. Der forlyder intet om, hvordan bevægelsen vil fortsætte kampagnen mod valgresultatet, som ifølge Mousavi er "skammeligt svindel".
Resultatet af valget den 12. juni fik flere hundrede tusinde demonstranter til at gå på gaden i hovedstaden Teheran og andre store iranske byer. Oprøret var den mest alvorlige udfordring af præstestyret siden den islamiske revolution i 1979.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker