Leder af forhandlinger: Afghanistans præsident kan nu være ekspræsident
Meget tyder på, at Afghanistans præsident er rejst til nabolandet Tadsjikistan på flugt fra Taliban.
Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, har forladt landet og er rejst til nabolandet Tadsjikistan, oplyser en højt placeret embedsmand i det afghanske indenrigsministerium.
Alt tyder på, at han er flygtet og ikke længere er præsident.
- Den tidligere afghanske præsident har forladt nationen, skriver Abdullah Abdullah, der leder fredsforhandlinger med Taliban og er en mangeårig rival til Ghani.
Ghani har hele søndagen været under voldsomt pres. Fra morgenstunden omringede Taliban byen og står på spring til at indtage den afghanske hovedstad.
Præsident Ashraf Ghani sad ifølge nyhedsbureauet Reuters ved middagstid søndag i forhandlinger med USA's udsending i Afghanistan, Zalmay Khalilzad, og andre ledende folk i Nato om situationen. Men mere er der ikke sluppet ud om det møde.
En delegation fra den afghanske regering skal til Doha i Qatar senere søndag for at mødes med Talibans ledelse, oplyste en af de delgerede til. På dagsorden er formentlig overdragelsen af magten til Taliban.
Delegationen ledes af Abdullah Abdullah.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned