Ledere af Nord- og Sydkorea siger farvel på bjergtop
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, på toppen af Paektu. Foto: Handout/Reuters
Handout/Reuters
Smil og grin prægede billederne, da lederne fra Syd- og Nordkorea sagde farvel på toppen af bjerget Paektu.
Efter tre dages topmøde i Nordkorea tog landets leder, Kim Jong-un, afsked med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, med en tur til toppen af vulkanbjerget Paektu.
Efter de to lederes tur ud i naturen tog den sydkoreanske præsident hjem.
Turen op ad Paektu var ikke uden symbolsk betydning. Bjerget, der ligger nær Nordkoreas grænse til Kina, bruges ofte i propaganda i Nordkorea. Det bruges i forbindelse med legitimering af Kim-familiens styre i Nordkorea.
På toppen gav de to mænd hinanden et håndtryk og løftede armene i en triumferende positur. På billeder fra turen kan man se begge ledere smile bredt, mens deres hustruer griner ved deres side.
Ud over at være kilde til propaganda i Nordkorea, hvor alt fra kraftværker til raketter navngives efter Paektu, har bjerget også betydning for sydkoreanere.
Ifølge koreansk mytologi var vulkanen fødested for Dangun, som dannede det første koreanske rige. Det betragtes som et af den koreanske halvøs smukkeste steder.
Topmødet har også givet diplomatiske resultater. Kort efter Moon og Kim mødtes første gang ved dette topmøde, kom en invitation fra USA's hovedstad, Washington.
Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, inviterede sin nordkoreanske modpart til et møde om fjernelsen af atomvåben på den koreanske halvø.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker