Arbejdsløsheden i Spanien steg i december for femte måned i træk til det højeste niveau i 15 år, viser nye officielle tal, som understreger de store udfordringer for den nye konservative regering i Madrid.
Antallet af ledige steg til 4,4 millioner, hvilket er det højeste niveau, siden månedlige opgørelser blev indført i arbejdsministeriet i 1996. I forhold til november er det en stigning på 0,04 procent.
- Tallene bekræfter forværringen i den økonomiske situation i årets sidste halvdel, siger det spanske arbejdsministerium i en kommentar til tallene.
Spanien var engang jobmotoren i eurozonen, og landet kæmper hårdt for at finde arbejde til de millioner af mennesker, der har måttet forlade arbejdsmarkedet siden den økonomiske krise brød ud i 2008.
Spaniens nationalbank advarede i sidste uge om, at økonomien blev reduceret i fjerde kvartal af 2011, da både turisme og eksportsektoren blev ramt. Det har øget bekymringen for, at landet er på vej ind ind i en recession.
Den nye regering under premierminister Mariano Rajoy har gjort bekæmpelsen af ledigheden og genoprettelsen af finanserne til dens vigtigste mål,
Den spanske regerings kasseeftersyn viste fredag før nytår, at budgetunderskuddet formentlig lander på 8 procent af bruttonationalproduktet, eller hele 2 procentpoint over loftet i EU-aftalen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde