Ledigheden i eurozonen falder for første gang i tre år
For første gang i næsten tre år falder arbejdsløsheden i eurozonen, hvor Østrig tegner sig for den laveste ledighed, mens Grækenland har den højeste.
Ledigheden faldt til 12,1 procent i oktober, hvilket er det første fald siden februar 2011 ifølge det europæiske statistikkontor, Eurostat.
Den faldende ledighed er et tegn på, at kurven er ved at knække, og de 17 lande i eurozonen er på vej ud af krisen, siden problemerne startede for fem år siden, da flere lande i Middelhavsregionen måtte have hjælpepakker.
Tallene for oktober viser et lille fald på 0,1 procentpoint fra 12,2 procent måneden før.
Der er meget store forskelle i ledigheden mellem de 17 lande i eurozonen.
Mens bare fem procent af østrigerne mangler job, så er tallet 27 procent for grækerne og spanierne.
Alt i alt står 19 millioner mennesker uden job.
Priserne i eurozonen steg med 0,9 procent, hvilket er lidt højere end det skøn, som nyhedsbureauet Reuters' panel af eksperter var kommet med, på 0,8 procent.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde