Legendarisk motorcykel solgt for 7,8 millioner kroner
Værsgo' - et stk. klassisk filmrekvisit for 7,8 mill. kr. Foto: Damian Dovarganes/AP/POLFOTO
Damian Dovarganes/AP/POLFOTO
Den ikoniske Harley-Davidson motorcykel fra filmen "Easy Rider" er blevet solgt på en auktion nær Los Angeles.
Mange husker den rå Peter Fonda, der sammen med Dennis Hopper cruisede rundt på deres motorcykler i kultfilmen "Easy Ryder" fra 1969.
Nu er den legendariske Harley-Davidson-motorcykel, som Fonda kørte på, blevet solgt på en auktion i Calabasas, der ligger nordvest for Los Angeles. Salgsprisen lyder på 1,35 millioner dollar, eller hvad der svarer til 7,8 millioner danske kroner.
Den ikoniske motorcykel var designet af Cliff Vaughs og Ben Hardy, og de baserede deres design på forslag fra netop Peter Fonda.
Faktisk var der to motorcykler, som Peter Fonda kørte på under filmoptagelserne til "Easy Rider". Årsagen var, at man ikke ønskede at måtte stoppe produktionen, hvis den ene brød sammen.
Den motorcykel, der blev solgt i weekenden blev brugt i slutscenen, hvor Fonda kører galt.
Ifølge en talskvinde fra Profiles in History fulgte en række autentiske dokumenter med i salget af motorcyklen. Blandt andet et brev fra Peter Fonda. Det fremgår imidlertid ikke, hvad der stod i brevet.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker