EU er "stærkt bekymret" over, at professionelle mordere har brugt pas fra unionens statsborgere ved et attentat i Dubai. Her blev Mahmoud Al-Mabhoud, grundlægger af den palæstinensiske Hamasbevægelses militære gren, fundet død på et hotelværelse den 20. januar.
- Vi vil diskutere det, og jeg håber, vi laver en udtalelse, der udtrykker vores bekymring over situationen, siger den spanske udenrigsminister, Miguel Angel Moratino, inden et møde med sine europæiske kolleger i Bruxelles.
Politiet i Dubai udsendte efter mordet en liste med navn og foto på 11 mistænkte personer, der siden har vist sig at være falsk identiteter. Seks englændere, tre irere, en tysker og en franskmand har intetanende været forbundet med attentatet.
Derfor vækker det bekymring, at det er lykkedes at forfalske EU-pas.
- Vi må se på, hvordan vi bedre kan sikre europæiske pas, siger Luxemborgs udenrigsminister, Jean Asselborn.
Mistanken retter sig mod Israel, hvis efterretningstjeneste, Mossad, er berygtet for attentater på Israels fjender. Hamasbevægelsen ses som en af Israels værste fjender.
7 af de 11 identiteter er fra israelske statsborgere med dobbelt statsborgerskab.
Israel har ikke direkte afvist at stå bag, men henviser til, at der ikke findes beviser for, at det er dem.
- Der er ingen grund til at tro, at det var Mossad, og ej heller nogle andre efterretningstjenester eller lande, sagde den israelske udenrigsminister, Avigdor Lieberman, onsdag.
Han er selv i Bruxelles mandag for at deltage i en række møder - herunder et med den britiske udenrigsminister, David Miliband, der ikke lægger skjul på, at Dubai-mordet er på dagsordenen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker