Muammar Gaddafi er færdig som leder i Libyen.
Det vil den danske udenrigsminister Lene Espersen (K) slå fast i en tale tirsdag ved en samling i Menneskerettighedsrådet i schweiziske Geneve.
- Intet tyder på, at regimet er parat til at indfri kravene om stop for vold og overgreb, respekt for menneskerettighederne og indledning af en demokratisk proces, siger Espersen i talen, som Ritzau har set.
- Tværtimod har Gaddafi med sine vanvittige taler og stadigt mere brutale undertrykkelse vist, at han ingen fremtid har som leder af det nye og reformerede Libyen, som befolkningen kræver, fortsætter udenrigsministeren.
Dog vil Espersen ikke kræve Gaddafis afgang oven på den seneste tids massive folkelige protester mod ham.
- Det libyske folk skal selv beslutte, hvem deres leder skal være. Det er ikke en opgave for det internationale samfund, vil udenrigsministeren sige ved samlingen, hvor også de britiske og amerikanske kolleger, William Hague og Hillary Clinton, taler.
På den måde ønsker Espersen ikke at gå så langt i sit pres på Gaddafi som flere internationale topledere.
Både den amerikanske præsident, Barack Obama, og hans franske kollega, Nicolas Sarkozy, har sagt, at Gaddafi bør slippe magten med det samme.
Mandag har der været meldinger om kampe mellem oprørere og regeringsstyrker flere steder i Libyen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker