Israels beslutning om at lempe blokaden mod Gazastriben er et skridt i den rigtige retning, siger udenrigsminister Lene Espersen (K).
- Det er klart, at der fortsat er mange udfordringer, ikke mindst i forhold til, hvordan beslutningen bliver gennemført, siger hun.
Ministeren understreger, at det er centralt, at der sker en forbedring af adgangen til og fra Gaza - især for varer og genopbygningsmaterialer, men også for personer.
- Jeg forventer også, at den israelske beslutning vil betyde, at FN nu kan få sine genopbygningsmaterialer ind. Det vil blandt andet gavne skolerne, og det støtter vi fuldt ud fra dansk side, siger Lene Espersen i en pressemeddelelse.
Hun har på det seneste været i tæt kontakt med sin israelske kollega, Avigdor Lieberman, oplyser hun.
Tidligere på ugen sagde ministeren, at EU og Danmark er klar til at hjælpe til med grænsekontrollen, hvis Israel åbner mere op for adgang af varer til det palæstinensiske selvstyreområde.
Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om udsendelsen af EU-politifolk til Gaza, men fra dansk side er man klar til at sende politifolk derned, sagde Espersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde