EU-lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien har allerede udtrykt sin kritik af Ungarns omdiskuterede medielov. Nu retter den danske udenrigsminister, Lene Espersen (K), også sin kritik mod landet, der netop har overtaget formandskabet i EU.
- Det er klart, at alle EU-lande, og det gælder selvsagt også formandskabslandet, skal leve op til de demokratiske principper og værdier, som EU-samarbejdet bygger på.
- Ytringsfrihed er blandt disse værdier. Det er derfor foruroligende, når OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, red.) kommer med en skarp kritik af den nye ungarske medielov, siger Lene Espersen.
Den ungarske regering kritiseres for at give sig selv nye beføjelser til at overvåge og straffe de ungarske medier gennem et politisk udpeget kontrolorgan.
Lene Espersen betegner det som en alvorlig sag for både EU og Ungarn, hvis det viser sig, at medieloven ikke er i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier.
- Jeg er derfor tilfreds med, at medieloven nu i første omgang vil blive taget op i EU ved, at Kommissionen nu iværksætter en nærmere undersøgelse, så vi kan sikre os, at medieloven ikke er i strid med EU-retten, lyder det fra den danske udenrigsminister.
I Ungarn har man valgt ikke at stritte imod Kommissionens undersøgelse, hvilket Lene Espersen også ser som et godt tegn.
- Det er i øvrigt positivt, at Ungarn har hilst den nærmere undersøgelse velkommen, således at vi kan få sagen belyst fuldt ud hurtigst muligt, for der må ikke være nogen tvivl om at alle EU?s medlemslande skal overholde EU?s lovgivning, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde