- I Danmark siger vi ofte "skik følge, eller land fly". Tørklædet er en tradition i Afghanistan. Det må man respektere, når man besøger landet.
Sådan forklarer udenrigsminister Lene Espersen (K), at hun mandag i Kabul har skjult sine gyldne lokker under et tørklæde, da hun skal mødes med den afghanske udenrigsminister, dr. Zalmai Rassoul.
I Danmark har De Konservative ellers tordnet imod muslimske tørklæder og i særdeleshed mod de mere sjældne burkaer. Men forud for mødet med den afghanske udenrigsminister, havde den danske ambassade i Kabul rådet Lene Espersen til at bære tørklæde for at vise respekt. Også fordi, at der ville være afghanske medier til stede.
På mødet skulle de to udenrigsministre drøfte dels kvinderettigheder, dels den såkaldte transmissionsfase - processen, hvor afghanerne gradvist selv skal overtage mere af ansvaret for sikkerheden i landet.
- På det område håber vi at få lidt mere konkrete ord med hjem, siger Lene Espersen om sine forventninger til mødet.
Forud for, at hun mødes med Afghanistans præsident Hamid Karzai, har hun dog fået at vide fra hans stab, at han har noteret sig den gode gestus. Og han gerne vil kvittere ved, at hun ikke behøver at bære tørklædet under mødet med ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde