Danmark udenrigsminister, Lene Espersen, der netop har talt med sin israelske kollega, Avigdor Liberman, siger, at hun støtter en undersøgelse af hændelsesforløbet omkring Israels drab på ni aktivister på en nødhjælpsflotille, der havde kurs mod Gazastriben.
- Det har været vigtigt at få kontakt til Israel og understrege, at der skal laves en uvildig og fuldstændig undersøgelse af hændelsesforløbet omkring skibene og de tragiske dødsfald i forbindelse med Gaza-missionen, siger hun.
Spørgsmålet er, om israelerne selv kan gennemføre undersøgelsen, eller om den skal være internationalt sammensat?
- Det er ikke afklaret endnu. Der er stadig en del debat frem og tilbage. Jeg synes, at det er vigtigt, at der er enighed i EU og FN, siger Espersen.
- Jeg understregede over for Liberman, at der er meget forskellige forklaringer i omløb i pressen, men at overdreven brug af vold er uacceptabelt fra begge parters side, siger hun.
Israel er i øjeblikket i gang at sende næsten 700 aktivister fra nødhjælpsflotillen retur til deres hjemlande.
Espersen lagde over for Liberman vægt på, at det ikke er i Israels interesse at nægte nødhjælpsarbejdere og nødhjælp i nå frem til Gaza, da det fremmer Hamas' muligheder for at påvirke befolkning i området.
- Vi vil have en sikkerhed for, at civilbefolkningen i Gaza har en mulighed for at leve et ordentligt liv. Vi vil sikre, at børnene har en mulighed for at komme i skole, også FN-skoler, hvor de har mulighed for at lære om frihed og demokrati, som vi lægger stor vægt på, siger Espersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker