Udenrigsminister Lene Espersen (K) tager ikke til den internationale konference i Kabul, men flyver hjem, fordi hun ikke kan nå frem, inden deltagerne har forladt Afghanistan.
Hun når ikke frem, fordi Usbekistan var for længe om at levere en flyvetilladelse. Derfor er den usbekiske ambassadør kaldt til samtale i Udenrigsministeriet i København. Han er indkaldt, fordi Udenrigsministeriet vil protestere over behandlingen, oplyser Lene Espersen.
- Det er utrolig bittert, at grunden til, at vi ikke kan nå frem til Kabul, er, at vi ikke kan få en flyvetilladelse fra Usbekistan. Det er urimeligt, at vi skal bruge så lang tid på at få en tilladelse, når vi sidder klar i flyet, siger udenrigsministeren.
Var flyvetilladelsen kommet, var hun nået frem til konferencens sidste del samt bilaterale samtaler med sin britiske kollega William Hague og Pakistans udenrigsminister, forklarer Lene Espersen.
- Det føles, som om vi har været udsat for chikane, ikke fra Taliban, men fra Usbekistan om at få en tilladelse hurtigt, siger hun.
Udenrigsministeren finder det vigtigt for Danmark at deltage ved konferencen på grund af vores størrelse og engagement i Afghanistan.
Det er ifølge hende ikke et pr-mæssigt nederlag for den afghanske regering, at flere gæster fra 41 lande ligesom hende blev beskudt i af raketangreb lufthavnen, og at hun ikke kunne nå frem.
- Der er heldigvis mange ting, der tyder på, at man har nået vigtige ting i Kabul-processen for at styrke sikkerheden i landet for afghanerne, siger Lene Espersen om slutdokumentet.
Udenrigsministeren er ikke overrasket over raketangrebet, da Kabul lufthavn er omgivet af bjerge, hvorfra man kan beskyde fly.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker