Den canadiske sanger og sangskriver Leonard Cohen, der bliver 75 år på mandag, er blevet udskrevet fra et hospital i Spanien efter at være kollapset på scenen under en koncert.
Arrangørerne af den koncert, Cohen holdt i den spanske by Valencia fredag aften, siger, at sangeren besvimede to gange under koncerten på grund af madforgiftning.
Vidner siger til spanske medier, at Cohen var i færd med at synge "Bird on the wire" omkring en halv time inde i koncerten, da han mistede balancen. Musikere på scenen greb ham, men kort efter faldt han endnu en gang og blev kørt på hospitalet.
Cohen havde sunget tre sange "Dance me to the end of love", "The future" og "There ain't no cure for love", inden han besvimede.
Cohen blev udskrevet fra hospitalet tidligt lørdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker