Letland genindfører tvungen værnepligt af bekymring for Rusland

Letland vil genindføre tvungen værnepligt som følge af tiltagende spændinger med nabolandet Rusland i forbindelse med russernes invasion af Ukraine.

- Det nuværende militærsystem i Letland har nået sin grænse. Samtidig har vi ingen grund til at tro, at Rusland vil ændre sin adfærd, siger Letlands forsvarsminister, Artis Pabriks.

Siden 2007 har Letlands militær bestået af professionelle soldater samt frivillige "weekendsoldater", der hører under Nationalgarden i det baltiske land.

Aktuelt kan Letland, der har under to millioner indbyggere, mønstre 7500 soldater. Tallet omfatter også de frivillige i Nationalgarden, der på deltid gør tjeneste i infanteriet.

Det baltiske lands egne styrker bliver støttet af 1500 udsendte soldater fra forsvarsalliancen Nato.

Forsvarsminister Artis Pabriks oplyser, at den tvungne militærtjeneste vil gælde for mænd med virkning fra 2023.

Et medlem af Nationalgarden, Gatis Priede, betegner beslutningen som en god nyhed.

Han mener dog, at Letland allerede skulle have indført tvungen værnepligt, efter at Rusland i 2014 annekterede halvøen Krim, som var del af Ukraine.

- Det er det rette at gøre. At træne flere reservister til vores hær og for overordnet at styrke Nato, der stadig halter efter i Nordeuropa og Baltikum, siger han.

Letland afskaffede tvungen værnepligt, nogle få år efter at det blev medlem af Nato i 2004.

Forsvarsminister Artis Pabriks annoncerede tirsdag også planer om at etablere en ny militærbase nær den sydøstlige by Jekabpils, der ligger tættere på den russiske grænse end den nuværende Adazi-base.

/ritzau/AFP.