Letland, der ligesom Island har måttet ty til en økonomisk redningsplan med internationale lån, forsvarer Islands præsident. Det baltiske land henviser også til "en overdreven reaktion" fra visse nationer.
Den lettiske udenrigsminister, Maris Riekstins, siger, at Islands præsident Ólafur Ragnar Grímsson havde været i sin gode forfatningsmæssige ret til at nægte at underskrive Icesave-loven. Loven er vedtaget af Altinget med et snævert flertal.
Den handler om, at Holland og Storbritannien i 2008, da Islands økonomi brød sammen, trådte til og betalte omkring 28 milliarder kroner i indlånsgaranti til 320.000 briter og hollændere, der pludselig mistede deres indeståender i den islandske netbank Icesave.
I en meddelelse citerer Udenrigsministeriet Riekstins for at sige, at "de overdrevne reaktioner fra nogle europæiske politikere", herunder truslen om international isolation, skaber frygt og tvivl om demokratiske staters ret til at handle i overensstemmelse med deres love og forfatning.
- Skyldes denne reaktion, at Island er et lille land? Det er svært at forestille sig lignende kommentarer, hvis for eksempel den franske præsident havde handlet på samme måde, tilføjer Riekstins.
Han noterer sig også, at Grímsson havde meddelt, at hans nation fuldt ud anerkendte sine internationale forpligtelser.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde