Et overvældende flertal af vælgerne i Letland har ved en folkeafstemning sagt ja til at opløse parlamentet, Saeima. Der vil blive udskrevet valg til september, kun et år efter, at de lettiske vælgere senest satte kryds på stemmesedlerne.
94,76 procent har sagt ja til et nyvalg, mens kun 5,02 procent er imod.
Baggrunden for den usædvanlige folkeafstemningen er et ønske om at bryde de hovedrige forretningsfolks magt samt en uenighed om en korruptionsundersøgelse.
Det siddende parlament har modsat sig at ophæve en politikers immunitet, så politiet kunne gennemføre en ransagelse hos ham i en efterforskning om bestikkelse.
Præsident Valdis Zatlers blev træt af spektaklerne få dage inden hans periode udløb. Han påberåbte sig et sjældent brugt præsidentprivilegium og udskrev en folkeafstemning for at bryde tre oligarkers jerngreb om landet.
Letland står med en række massive problemer. Befolkningstallet falder drastisk med lave fødselstal og stigende udvandring. Alligevel er arbejdsløsheden høj, pensionerne er usselt lave for hundredtusindvis af pensionister og uddannelsessektoren skriger på reformer.
Premierminister Valdis Dombrovskis har siden valget sidste efterår stået i spidsen for en koalition med den bestikkelsestiltalte oligark Aivars Lembers parti.
Zatlers nye parti ZRP og det russiskdominerede og socialdemokratiske Harmonicenter fører i meningsmålingerne. De kan komme til at danne en historisk regering, den første i Letland med et russiskdomineret parti. Letland var indtil 1991 en del af Sovjetunionen.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned