Lettelse erstatter besættelsens rædsler i befriede ukrainske byer

Der var endelig stille efter tre dages intense kampe i den lille nordøstlige ukrainske by Balaklija.

Men det var først, da Marija Tymofijeva så de ukrainske soldater, at det gik op for hende: Seks måneders russisk besættelse var forbi.

- Jeg så en pansret mandskabsvogn komme ind på torvet med et ukrainsk flag.

- Mit hjerte strammede til, og jeg begyndte at græde, siger den 43-årige beboer med skælvende stemme.

Befrielsen af byen fra russiske styrker fandt sted sidste uge. Da det ukrainske flag blev rejst på pladsen, var det et af de første tegn på den vellykkede ukrainske modoffensiv i den nordøstlige del af landet.

Balaklija havde før den russiske invasion 27.000 indbyggere. For Marija Tymofijeva er det tydeligt, hvad russerne ønskede at opnå i den lille by.

Byen og omkringliggende områder skulle annekteres og blive til russisk territorium. Tegnene var ikke til at tage fejl af, mener hun.

Priserne i butikkerne skulle pludselig angives både i rubler - den russiske valuta - og i den ukrainske hryvnia.

Derudover fik pensionister pludselig udbetalinger i rubler, fortæller Marija Tymofijeva.

Under den russiske besættelse blev byen nærmest isoleret fra omverdenen, beretter hun videre.

Der var intet tv-signal og hverken internet eller mobildækning fra slutningen af april. Bortset fra et enkelt sted, hvor borgere kunne forsøge at få et svagt signal for at få kontakt til familie eller venner.

Samtidig var borgerne underlagt streng kontrol fra de russiske soldater.

Soldaterne kunne ifølge Marija Tymofijeva finde på at stoppe borgere i gaderne og gennemgå deres telefoner.

Her ledte de efter proukrainske budskaber og tjekkede, om borgerne fulgte proukrainske kanaler på sociale medier.

På et tidspunkt blev hendes mand tvunget til midt på gaden at smide alt tøjet, bortset fra underbukserne, så soldater kunne tjekke, om han havde nogle proukrainske tatoveringer.

Han gik fri.

Værre gik det 32-årige Artem Lartjenko. En dag i juli tiltvang russiske soldater sig adgang til hans lejlighed for at lede efter våben, fortæller han.

Våben fandt de ikke. Men de faldt over et fotografi af hans bror i en militæruniform. Og så blev Artem Lartjenko fængslet i 46 dage.

Ifølge hans egen beretning sad han i en lille celle med seks andre personer. Under afhøringer blev han udsat for elektriske chok, og han kunne ofte høre andres skrig fra sin celle.

Men nu er besættelsens rædsler i hvert fald foreløbig forbi i Balaklija og mange andre byer i det nordøstlige Ukraine.

I den nærliggende landsby Verbivka gemte folk sig i kældre, da kampene om at befri byen fandt sted.

Det lød så voldsomt, at de troede, at byen ville være så godt som jævnet med jorden.

- Vi troede, at der ikke ville være nogen landsby tilbage. Da vi kom frem, var det hele der, siger Tetjana Sinovaz.

Det eneste, der ikke stod længere, var den skole, som russerne havde brugt som base i Verbivka.

76-årige Nadja Khvostok siger, at hun og andre landsbyboere tog imod de ukrainske soldater med tårer i øjnene.

- Vi kunne ikke have været lykkeligere, siger hun.

/ritzau/Reuters