Letter siger klart nej til russisk

Flere end 80 procent af de optalte stemmer har sagt nej til forslaget, mens knap 20 procent siger ja.

Stemmedeltagelse var uventet høj. Den centrale valgkommission i hovedstaden Riga siger, at to tredjedele af de cirka 1,5 millioner stemmeberettigede afgav deres stemme. Det er langt flere end ved tidligere afstemninger.

Afstemninger er sat i værk, fordi Letlands cirka 700.000 russisk-talende indbyggere, cirka en tredjedel ud af en befolkning på to millioner, føler sig diskrimineret og ønsker russisk anerkendt på lige fod med lettisk.

Mindst halvdelen af de registrerede 1,5 millioner vælgere skulle have stemt ja til forslaget, for at russisk kunne sidestilles med lettisk.

Det russiske mindretal er især fortørnet over, at mange ikke kunne få lettisk statsborgerskab, medmindre de kunne tale lettisk, da Letland blev selvstændig i begyndelsen af 1990'erne.

- En stemme for forslaget er en stemme imod selve fundamentet for vor nation. Derfor skal vi stemme nej, sagde premierminister Valdis Dombrovskis, da han stemte lørdag formiddag.

Cirka 300.000 russisktalende i Letland har ikke statsborgerskab.

Lettisk tales af cirka 1,2 millioner mennesker i verden.

Det endelige resultat ventes tidligst søndag.

/ritzau/AFP