Libanon gør klar til operation ved Syriens grænse
Libanesisk hær gør klar til indsats mod Islamisk Stat og andre oprørere ved den libanesisk-syriske grænse.
Libanons premierminister, Saad al-Hariri, siger i en tale i parlamentet, at den libanesiske hær vil gennemføre en operation.
Det skal ske i området Juroud Arsal i den nordøstlige del af landet på grænsen til Syrien.
Både Islamisk Stat og Nusra Fronten har haft baser i området, som er en ufrugtbar og øde beliggende bjergslette mellem Syrien og Libanon.
I sin tale understregede al-Hariri, at operationen er meget nøje forberedt.
- Regeringen har givet hæren friheden til at handle, siger han.
Der har været fremsat mange spekulationer om, at den magtfulde libanesiske Hizbollah-milits, og det syriske militær ville gennemføre en operation mod oprørerne på den syriske side af grænsen.
Tidligere i denne måned sagde Hizbollahs leder, Sayyed Hassan Nasrallah, at tiden er ved at løbe ud for de militante syrere langs grænsen, hvis de var interesseret i at indgå aftale med syriske myndigheder.
Hariri fastslog også, at der ikke foretages nogen koordinering mellem de libanesiske og de syriske styrker.
En sikkerhedskilde siger, at den libanesiske hær, som modtager militær støtte fra USA og Storbritannien, har øget dens tilstedeværelse i Arsal i det seneste døgn.
En kilde siger, at de militante i området Juroud Arsal udgør omkring 3000 mand. To tredjedele menes at være tilhængere af Islamisk Stat eller af Nusra Fronten, mens de øvrige er fra andre oprørsgrupper.
I 2014 bredte kampe i Syrien sig til Libanon via Arsal-området.
Den iranskstøttede Hizbollah-milits har været en vigtig militær støtte for den syriske præsident, Bashar al-Assad, under krigen i Syrien. Det har ført til heftig kritik af militsen i Libanon - også fra Hariri.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned