Libanons premierminister opløser regeringen

Libanons premierminister, Nijab Mikati, meddeler, at landets regering træder tilbage.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det sker efter en række uoverensstemmelser med den magtfulde Hizbollah-bevægelse, som blandt andet har blokeret for oprettelsen af et organ, der skal overvåge parlamentsvalget.

- Jeg vil gerne meddele, at regeringen træder tilbage, sagde Mikati på et pressemøde i Beirut fredag aften.

Han opfordrede samtidig til dannelsen af en national samlingsregering.

/ritzau/AFP