Delta Airlines er det første amerikanske luftfartsselskab, som efter 20 års pause flyver til Liberia. Initiativet hilses velkommen af Liberias præsident, Ellen Johnson Sirleaf, der kalder det en saltvandsindsprøjtning for landet.
- Delta Airlines første direkte fly fra Monrovia til USA åbner himlen over Liberia for såvel erhvervsliv som for handel, for turisme og for rejser, siger præsident Sirleaf i en erklæring.
Der vil være en ugentlig afgang mellem Monrovia og Deltas hovedlufthavn i den amerikanske stat Atlanta med en mellemlanding i Accra i Ghana.
Liberia, der blev grundlagt af frigivne amerikanske slaver i 1822, er Afrikas ældste uafhængige stat, og Sirleaf siger, at det er en økonomisk nødvendighed at opretholde forbindelse med USA.
Flere amerikanske luftfartsselskaber havde ruter mellem USA og Liberia, indtil de blev indstillet i 1990. Det skete et år efter udbruddet af den borgerkrig, der varede frem til 2003 og efterlod landet i ruiner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde