Libyen beder Erdogan om militærhjælp
Recep Tayyip Erdogan vil sende tyrkiske soldater til at støtte den internationalt anerkendte regering i Libyen. Når det tyrkiske parlament starter op efter nytåret 7. januar vil det blive præsenteret med lovgivning, der giver Erdogan muligheden for det. (Arkivfoto) Foto: Murat Kula/Ritzau Scanpix
Murat Kula/Ritzau Scanpix
Præsident Erdogan har sagt, at han vil hjælpe militært i Libyen, hvis der kommer en anmodning. Det gør der nu.
Libyens internationalt anerkendte regering har formelt anmodet Tyrkiets regering om at hjælpe militært.
Det skal afværge en offensiv fra oprørske styrker i den østlige del af landet, siger en embedsmand fra regeringen.
Anmodningen gælder støtte "i luften, på jorden og til havs".
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere sagt, at han vil hjælpe, hvis der kommer en anmodning.
Oplysningen kommer, efter at Erdogan tidligere torsdag meddelte, at han i januar fremlægger lovgivning i parlamentet for at få grønt lys til at sende soldater til Libyen.
Soldaterne skal ifølge nyhedsbureauet AFP netop støtte den FN-anerkendte regering i Tripoli - en af flere parter i landets borgerkrig.
Erdogan har været i Tunesien for at drøfte, hvordan en våbenhvile i Libyen kunne komme i stand.
Her er han blevet enig med den tunesiske regering om at støtte den internationalt anerkendte regering i Libyen under ledelse af Fayez al-Serraj.
Fayez al-Serraj har bedt om hjælp til at vinde magten i Libyen over særligt Khalifa Haftar og hans styrker.
Ud over tyrkerne støtter også Qatar Fayez al-Serraj, mens Khalifa Haftar har opbakning fra Egypten, De Forenede Arabiske Emirater og Rusland.
Netop Rusland har udtrykt utilfredshed med Erdogans ønske om tyrkiske soldater i Libyen.
Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass har præsident Vladimir Putins talsmand, Dimitri Peskov, advaret tyrkerne mod at blive involveret i konflikten.
- Vi mener, at indblanding udefra næppe vil hjælpe med at løse situationen, men enhver indsats for at løse konflikten og hjælpe parterne med at finde en løsning er velkommen.
Rusland selv er blevet beskyldt for at hjælpe Khalifa Haftar med lejesoldater i en artikel i avisen The New York Times samt af FN.
Samme anklager rejser Erdogan mod russerne:
- De hjælper en krigsherre. Vi svarer på en invitation fra den legitime regering i Libyen, sagde Erdogan torsdag.
- Det er forskellen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker