Amerikanske krigsskibe og en ubåd fra Storbritannien har affyret over 100 Tomahawk-missiler mod mål i det nordlige Libyen, oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Missilerne var hovedsageligt sendt mod antiluftskytsmål.
- Vi har affyret omkring 110 eller 112 missiler, oplyste den amerikanske viceadmiral William Gortney på et pressemøde i Pentagon.
- De blev afsendt efter de franske luftangreb, forklarede han videre.
Tidligere lørdag gennemførte krigsfly fra Frankrig en række luftangreb mod militære mål i Libyen. Forsvarsministeriet i Paris oplyser, at man blandt andet har tilintetgjort fire libyske kampvogne.
De amerikanske og britiske missilangreb var rettet mod godt 20 militære mål omkring dels hovedstaden Tripoli, dels byen Misrata, 175 km længere mod øst.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde