Libyen genåbner olieanlæg
Libyske oprørere er blevet enige med regeringen i Tripoli om at opgive en otte måneder lang besættelse af fire store olieanlæg i landet.
Blokaden af anlæggene har kostet den libyske stat milliarder af dollar i mistede indtægter.
To af anlæggene bliver genåbnet øjeblikkeligt, mens de to øvrige ventes at åbne i løbet af nogle uger efter yderligere forhandlinger mellem parterne.
De væbnede oprørsgrupper bag besættelserne mener, at de er berettiget til at få en større andel af Libyens olieindtægter.
En afslutning på striden vil styrke landets skrøbelige regering. Knap tre år efter afsættelsen af den mangeårige diktator Muammar Gaddafi er Libyen fortsat præget af uroligheder og lovløshed.
Anlæggene Zueitina og Hariga bliver åbnet med omgående virkning. Oprørerne har skrevet under på, at de ikke vil vende tilbage eller obstruere driften af anlæggene, som producerer 200.000 tønder råolie om dagen.
To større anlæg, Ras Lanuf og Es Sider, som før udskibede 500.000 tønder råolie dagligt, kontrolleres fortsat af oprørerne. De vil blive frigivet om senest fire uger efter yderligere samtaler, oplyser justitsminister Salah al-Marghani.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde