Libyske myndigheder krævede sent lørdag et øjeblikkeligt møde med FN's Sikkerhedsråd. Libyen mener ikke, at den nyligt vedtagede resolution er gyldig længere efter de mange angreb fra internationale styrker mod Gaddafi og hans hær.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
- Angrebene i Libyen truer den internationale fred og sikkerhed, lyder det fra den libyske udenrigsminister Moussa Koussa.
Omkring seks timer tidligere lancerede vestmagterne et storstilet angreb på Gaddafi's styrker. USA, Frankrig og Storbritannien deltog i det første angreb.
Franske kampfly tilintetgjorde fire libyske kampvogne under et luftangreb sydøst for Benghazi i det nordlige Libyen, og amerikanske krigsskibe og en ubåd fra Storbritannien har affyret over 100 Tomahawk-missiler mod mål i det nordlige Libyen.
Missilerne var hovedsageligt sendt mod antiluftskytsmål.
- Vi har affyret omkring 110 eller 112 missiler, oplyste den amerikanske viceadmiral William Gortney på et pressemøde i Pentagon.
- De blev afsendt efter de franske luftangreb, forklarede han videre.
De amerikanske og britiske missilangreb var rettet mod godt 20 militære mål omkring hovedstaden Tripoli og byen Misrata, 175 km længere mod øst.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde