Libyen har lukket dets luftrum for al trafik, oplyser den europæiske luftkontrolorganisation, Eurocontrol. Et skridt, der foregriber, at FN indfører en flyveforbudszone over Libyen.
Eurocontrol siger, at man har fået oplysninger fra Malta om, at Tripoli Luftkontrol har udsendt en melding om, at man "indtil videre" ikke accepterer nogen former for fly i libysk luftrum.
- Det er den eneste besked, vi har på nuværende tidspunkt. Det er oplysninger, vi har fået fra de maltesiske myndigheder, siger en talskvinde for Eurocontrol.
FN's Sikkerhedsråd stemte torsdag om at indføre en flyveforbudszone over Libyen og om at støtte de libyske oprørere i deres kamp for at vælte nationens leder gennem 41 år, oberst Muammar Gaddafi.
Beslutningen ventes at inddrage Storbritannien, Frankrig og USA i luftoperationer i løbet af de nærmeste timer.
Libyske jagerfly fortsætter med at gennemføre angreb i det østlige Libyen med oprørere som mål i byerne Misrata og Benghazi, der er Libyens næststørste by og oprørernes højborg.
Eurocontrol, der blev etableret i 1960, har ansvaret for at overvåge al færdsel i luftrummet over 39 europæiske lande.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde