Libyen overvejer undtagelseslove efter uro
Libyens nationalforsamling er i færd med at udarbejde en undtagelseslov, der skal være med til at få bugt med de mange militser i landet og knække de sikkerhedsmæssige udfordringer, landet står over for.
Lovforslaget kommer på bordet efter en bølge af angreb, der på det seneste har rystet det nordafrikanske land.
Undtagelsesloven skal give myndighederne mulighed for at tage kontrol med det sikkerhedsvakuum, der præger Libyen nu. Det siger nationalforsamlingens talsmand, Omar Humaidan.
Undtagelsesloven skal kunne iværksættes, hvis der er "særlige omstændigheder", der taler for det, siger Humaidan, som ikke umiddelbart uddyber, hvad det er for omstændigheder.
Lovforslaget er ved at blive udarbejdet samtidig med, at den libyske hær slår ned på militsgrupper, som har ignoreret en tidsfrist på 48 timer til at fjerne sig fra offentlige bygninger og anlæg.
Nationalforsamlingen har vedtaget at opløse alle militsgrupper, og det vil blive håndhævet uden undtagelse, siger talsmanden.
For to uger siden blev den amerikanske ambassadør i Libyen, Christopher Stevens, og tre andre amerikanere dræbt under et angreb mod USA's konsulat i Benghazi.
Islamistiske militser mistænkes for at stå bag angrebet.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker