Libyen står foran at løslade 37 islamister, heriblandt en tidligere chauffør for al-Qaeda-lederen Osama bin Laden. Det oplyser ledelsen for Gaddafi-stiftelsen, en organisation, der ledes af en af den libyske leder Muammar Gaddafis sønner.
- 37 islamister vil blive frigivet i nat, heriblandt en tidligere chauffør for Osama bin Laden, der var tilbageholdt på Guantanamo, siger Yussef Sawan, medlem af stiftelsens ledelse.
Bin Ladens tidligere chauffør, Abu Sofian Ben Guemou, blev udleveret til de libyske myndigheder i 2007, siger Sawan.
Kilder tæt på Gaddafi-stiftelsen siger, at yderligere 150 islamister vil blive løsladt inden for den nærmeste fremtid.
Ifølge stiftelsen har de pågældende "været igennem deres rehabiliteringsprogram, der har til formål at få fangerne til at tage afstand fra vold og at reintegrere dem i det libyske samfund".
Siden 2007 har stiftelsen arbejdet på at reintegrere islamister, der sidder fængslet i Libyen. I marts førte dette til løsladelsen af 214 islamister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker