Libyens nye styre bekræfter nu, at der befinder sig kemiske våben i landet, som det kollapsede Gaddafi-regime har efterladt sig.
Men Libyen har slet ingen intentioner om at beholde våbnene, beroliger den afgående premierminister for overgangsregeringen, Mahmoud Jibril, ifølge nyhedsbureauet AP.
- Vi vil gerne forsikre jer for, at det nye Libyen vil blive et fredeligt Libyen, og at det er i vores interesse ikke at have nogle våben i Libyen, fastslår han.
Jibril, som har annonceret, at han træder tilbage før dannelsen af en ny midlertidig regering, giver ikke yderligere detaljer om våbenarsenalernes størrelse eller beliggenhed.
- Der er internationale organisationer, der tager sig af det, forklarer Jibril og fortæller, at repræsentanter for disse organisationer ankommer til Libyen senere på ugen.
Ian Martin, FN's udsending i Libyen, slog sidste uge fast over for FN's Sikkerhedsråd, at der er fundet anlæg til kemiske våben i Libyen.
Han har udtrykt bekymring for, hvem der egentligt har kommandoen og kontrollen over anlæggene.
Samtidigt opfordrer en FN-resolution, som Rusland står bag, de libyske myndigheder til at ødelægge sine arsenaler af kemiske våben. Der skal stemmes om resolutionen i denne uge, skriver AP.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned