Ledere af Libyens overgangsregering, Mustafa Abdel Jalil, er kommet til hovedstaden Tripoli for første gang, siden hans allierede oprørere tvang Muammar Gaddafi fra magten og ud af byen.
Mustafa Abdel Jalil har som formand for oprørernes nationale overgangsråd, TNC, hidtil ledet overgangsregering fra Libyens næststørste by Benghazi i den østlige del af landet.
- Han er kommet tilbage. Dette er et historisk øjeblik, siger TNC's talsmand, Jalal al-Gallal.
- Han skal mødes med hele TNC-ledelsen for at begynde næste fase af genopbygningen af Libyen, fortsætter talsmanden.
Ankomsten til Tripoli er et vigtigt skridt for Jalil og vil styrke TNC's troværdighed over for den libyske befolkning, siger iagttagere.
Han blev modtaget af tusinder, der jublende hilste ham velkommen i centrum af byen.
TNC sagde for en måned siden kort efter, at Muammar Gaddafi var fordrevet fra byen, at det vil danne en midlertidig regering for at opbygge demokratiske institutioner.
Hele ledelsen for TNC kommer efter planen til Tripoli i den kommende uge. Det sker selvom styrker loyale over for Gaddafi stadig kontrollerer fire byer i landet, og at der lørdag var kampe i blandt andet Bani Walid og Sirte.
Sideløbende med Jalils tilbagevenden til Tripoli siger den midlertidige olieminister, Ali Tarhouni, at Libyen genstarter sin olie- og gasproduktion inden for de kommende tre-fire dage, og at Libyens energiproduktion kan være tilbage på et normalt niveau i løbet af et år.
- Tirsdag eller onsdag begynder vi igen at producere olie og gas fra forskellige anlæg, siger Tarhouni.
Indtægter fra olie og gas anses for helt afgørende for, hvor hurtigt overgangsregering kan få gang i landets økonomi igen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde